Klubben HMK har en lang historie på Horsens havn, og vi i bestyrelsen er så heldige at der stadig findes gamle protokoller, jubilæumshæfter, o.s.v. så vi kan læse om klubbens mange møder, generalforsamlinger m.m. Vi vil så prøve at resumere hele klubbens historie på denne side, da vi mener der om mange år er et behov for vores efterkommer at vide hvordan klubben startede, og hvordan personerne tænkte gennem årerne og havde tænkt sig at klubben skulle udforme sig. Det er klart at menneskelige generationer ændre sig, og det gør vores klub også, men formålet med vores klub skulle gerne bevares.
Siden vil indeholde medlemmers erindringer, udsnit fra protokoller, regnskaber m.m. samt billedmateriale gennem tiden.
En del af materialet er taget fra de to tidligere jubilæumshæfter, fra klubbens 40 år, og fra klubbens 50 år. Men der vil være lidt rettelser med hensyn til navne og årstal. Der har været lidt diskussion gennem tiden om klubbens dato for den stiftende generalforsamling, men protokollen siger altså D. 8/1-1937.
God fornøjelse med læsningen!
Michael Ødorf, Formand HMK år 2000
I efteråret 1933 blev den nye fiskerihavn indviet samtidig med den ny lystbådehavn. Det er den lystbådehavn der vender indmod den nuværende fiskerihav, stykket nordøst for sejlklubben var ikke med dengang. Havnen bestod af en vinkelbro, der øst og syd var beskyttet med en mole (faskiner) og her indenfor lå fiskernes drivkvaser langs broen, idet der dengang ikke var slået pæle.
Da denne bro/havn så bliver ledig begynder forskellige bådejer, de antages for at komme fra ”flasken”, sundet o.s.v. at lægge deres både her, og det var overvejende mindre halvdækspramme og joller, der blev anvendt til kombineret fiskeri på fjorden og lystsejlads.
I årerne 1934-35-36 er der så blevet en nogenlunde fast bestand af både, antageligt 14-16 stykker, og ejerne af disse tager initiativet til stiftelse af en bådeklub med fælles interesser.
Disse mennesker aftaler at der afholdes møde for interesseret bådejer D.28. december 1936 på Toldbod Vinhus. Der vedtages at starte klubben.
Til udarbejdelse af love valgtes et udvalg på 5 mand. Som Formand valgtes H. Pedersen, og som sekretær J. Laursen. Udvalget vedtog så at holde møde D.4. januar 1937 for at udarbejde lovene. På dette møde diskuterede man så forskellige udkast af lovforslag, og vedtog at afholde stiftende generalforsamling fredag D. 8. januar 1937 på Toldbod Vinhus med følgende dagsorden:
- Formandens beretning
- Lovene
- Valg af 5 bestyrelses medlemmer
- Valg af revisorer
- Eventuelt
På generalforsamlingen bød formanden velkommen og aflagde beretning om udvalgets arbejde. Lovene vedtages med små ændringer og klubbens navn blev ”HORSENS BÅDEKLUB ”
Til bestyrelsen valgtes følgende:
H. Pedersen, Slotgade 7, (Formand)
C. Pedersen, ( Kasserer)
J. Laursen, Tjørnevej 19, ( Sekretær )
E. Eriksen, Havnen 1, ( Næstformand)
Gjørup, Fjordsgade 38, ( Tilsynsførende)
Rudolf Hansen, ( Suppleant)
Til revisorer valgtes Karl Hansen og E. Olsen, og med sølvsmed Jacobsen som suppleant.
DETTE VAR KLUBBENS FØRSTE BESTYRELSE.
Den 30-4-1937 var der så generalforsamling igen. Lige inden generalforsamlingen begyndelse havde man et bestyrelses møde for at opstille en dagsorden.
På denne generalforsamling omtalte formanden at han havde nogle forhandlinger i gang omkring et slæbested, med havneudvalget, og som han havde fået lovning på.
Herfra refereres også at klubben rådede over 24 pæle til 28 både hvilket var for lidt. Kasseren oplæste at regnskabet, der udviste en indtægt på 87 kr. og en udgift på 17,85 kr. en bankbog på 45 kr. og en kassebeholdning på 24,15 kr. Man vedtog også at kontingentet skulle betales kvartalsvis, og at indskuddet skulle fra 1 juni 1937 skulle være 2 kr. Kontingentets størrelse er desværre ukendt.
Man diskuterede også køb af et klubskib, og man nedsatte et udvalg til at kigge på sagen. Endvidere nedsatte man et festudvalg, og et forslag om en tur pinsemorgen til boller for klubbens medlemmer blev nedstemt. Der blev bestemt at fremskaffe en stander til klubben, om mulig inden pinse.
Ved ekstra ordinær generalforsamling D. 13 maj 1937 var købet af klubskibet på dagsorden. Næstformanden var afgået ved døden og man mindes ham. Man valgte så Sander Rasmussen til næstformand.
Formanden fremlage hvad udvalget havde opnået angående købet af klubskibet som bar navnet ” Kristine Marie ” og prisen var 500 kr.
Der var en meget diskussion omkring købet, nogle mente det var for dyrt, men formanden anbefalede købet. I stedet for at skulle låne til købet var der nogle der mente at alle kunne betale 10 kr. så var man fri for at låne. Der blev skriftlig afstemning, afgivet 27 stemmer, 18 stemte for købet, og 9 stemte imod. Skibet blev købt. På denne forsamling blev det også vedtaget at klubben første stander skulle være en rød vimpel med 3 hvide streger på.
På en Ekstra ordinær generalforsamling D. 30. juni 1937 var der en del tumulter.
Formanden var ikke mødt op, så næstformanden åbnede mødet. Der var i klubben blevet en uenighed mellem formanden og kasseren. Man var begyndt at sælge effekter fra klubskibet, og her havde kasseren fundet ud af at formanden havde modtaget mere for visse ting end han havde opgivet til kasseren. Det er efter protokollen sådan at formanden skulle have modtaget 375 kr. for motoren og kun afregnet 350 med kasseren, og skulle have fået 62,25 kr. for anker og kæde, men kun afregnet 52 kr.
Kasseren havde klare beviser og fremlagde dem for generalforsamlingen. Det har sikkert været en være sag dengang.
Nå men formanden betragtes som afgået og man valgte derfor Rudolf Hansen til klubbens nye formand.
Under eventuel fremkom et forslag om at sælge skibet. 18 stemte for at beholde skibet og 6 stemte for at sælge det igen. Maskinarbejder Bjørn forslog så at det beløb man havde fået ind fra salg af effekter fra skibet skulle betales ind i banken, hvilket man vedtog.
Nu er dette kapitel af klubben historie måske en varm kartoffel, og i 1987 valgte man da også at undgå at fortælle dette på grund af måske nulevende efterkommer, men i protokollen kan også læses fra et bestyrelses møde D. 22. januar 1938 at sagen ikke mere eksisterede.
Vi mener at i dag 63 år efter kan den historie ikke skade nogen, men skal betragtes som den del af klubbens historie der var med i opstarten. Ingen bærer gammelt nag over en 63 år gammel historie, og dette er såmænd heller ikke den eneste skandale klubben har været udsat for.
Den næste generalforsamling D. 14 oktober1937 var salg af klubskibet da også på dagsorden og man havde fået et bud på 150 kr. hvilket da også blev vedtaget. Kasserens løn blev fastsat til 100 kr. om året, men så skulle han også føre tilsyn med klubben, bådene og materiel.
Klubben begyndte allerede fra 1938 at vokse, og til generalforsamling 8 januar 1938 var der 53 aktive, og 4 passive medlemmer. Man havde haft 380 kr. i indtægt, og 325 kr. i udgifter, og en kassebeholdning på 51,76 kr. og en gæld til banken på 225 kr. Samtidig oplyste man at Snaptun havn skulle have 20 kr. i afgift for året 1938.
Klubben afholdte standerhejsning, og af fælles arrangementer kan nævnes en tur til Hjarnø hvor 5 både deltog, og der var fælles tur til Boller og ved Horsens sejlklubs pålidelighedsløb ved Hjarnø- Snaptun – Alrø deltog også mange af klubbens både og med gode resultater.
Der kan endvidere læses at klubbens bedding dengang var træplanker smurt ind i spildolie for at nedsætte friktionen, og ophaling forgik med en 3 skåret talje.
Klubbens første klubhus blev købt i september 1939 for 150 kr. og det blev gjort i stand med dør skillerum o.s.v. Dette hus hed først ” Dreyfus ” blev senere til høkassen, som først forsvandt i 1983 da klubben fik den nye høkasse.
Noget så nymodens som toilet kom først i slutningen af 60-erne, da damerne ikke brød sig om at komme i klubhuset af mangel på samme. Tørklosettet som blev installeret i den ene ende af klubhuset blev for øvrigt tømt af Christian ”Murer” og Henrik ” Bødker ”
Ved generalforsamling 6. oktober 1939 vedtog man også at ændre kontingent opkrævning til halvårlig, og det blev bestemt at såfremt et medlem ikke ryddede op efter sig, skulle tilsynsførende gøre det mod en betaling af 1 kr. fra den pågældende. Man kan endvidere læse mange steder at en del generalforsamlinger blev afholdt hos et medlem privat, og denne her D.6-10-39 blev afholdt hos Valdemar Nielsen, Sønderbro.
På generalforsamling D. 26. april 1940 var der en del punkter på programmet. Formanden meddelte at istandgørelsen af klubhuset desværre måtte vente til det blev bedre tider igen.
Krigen var kommet til Danmark og tildeling af benzin og petroleum var blevet suspenderet, og man måtte indstille sig på at bruge sejl og årer. Plads problemer til nye både var der stadig. En forslog at rykke pælene tættere sammen for at skaffe plads til nye medlemmer, og en anden forslog at stoppe tilgangen af nye medlemmer på grund af pladsmangel. Der blev stillet forslag om halv kontingent for medlemmer som kun havde en pram, da disse jo ikke optog så meget plads som en stor båd, men dette blev forkastet.
Kassebeholdningen var på 16 kr. og man manglede en ny klubstander. Formanden lovede at forære klubben en ny stander, og så var det problem løst.
Det fortælles at klubben under krigen fik mange navne af fiskere og andre sejler. ”Den Engelske Klub” ” Londonklubben ” ” Royal Air Force ” Hvorfor vides ikke helt med sikkerhed, men der fortælles at anonyme modstands folk under krigen var medlem af klubben og hentede våben om natten som de allierede smed ned på fjorden. Dette skulle have forgået i pramme eller joller.
Den 20. oktober 1940 drøftede man på generalforsamlingen, som begyndte kl 9:30, eller som man skrev i protokollen fra bestyrelsesmødet inden generalforsamlingen kl. 9½.
Under eventuel var der nogen diskussion angående hvor nøglen til materiale skuret skulle anbringes. Der var også en del kritik af hvordan man behandlede klubbens grej. Dette problem har vist været et ømt punkt i hele klubbens historie.
På et bestyrelses møde D. 4. maj 1941, beklagede formanden at der ikke var noget at snakke om på grund af tidernes ugunst.
Kasseren omtalte at han havde tre mindre gode klubstander derhjemme, som der kunde laves en brugbar ud af, ved en mindre reparation.
På generalforsamlingen D. 4. maj 1941, ønske formanden sig fri for erhvervet, men den begrundelse at han ikke havde tid, og derfor mente at have svært ved at varetage klubbens interesse. Forsamlingen beklagede denne beslutning, og bad formanden om at blive. Det blev så sådan at næstformanden skulle varetage løbende forretninger, og det indvilligede formanden i samt næstformanden.
Økonomien var god, og det gav nogle lyse udsigter for klubbens fremtid. Under eventuel kom næstformand Valdemar Jensen med et forslag til en ulykkesforsikring, som Petersen redegjorde for. Det var angående en forsikring der dækkede medlemmerne ude på pladsen, hvis de kom til skade ved ophaling og søsætning.
Dette blev afvist på den ekstra ordinær generalforsamling D. 26 oktober 1941, kl. 10:30.
Dette forslag førte til en lovændring, altså en ny lovparagraf 13, og som den dag i dag hedder § 12. Denne paragraf er stadig ordret fra dengang.
Aktiviteterne i krigen år var små. Økonomisk gik det dog godt, og fremad for klubben. Der var et godt sammenhold og kammeratskab i klubben. Man kan læse udtagelser som ” Det må vi vente med til vi igen må sejle ” Nej det har helt sikker ikke været nemt i krigens år.
Generalforsamling 2. maj 1943. Formanden omtalte i hans beretning at flere fiskebåde havde søgt om optagelse i klubben. Efter en diskussion frem og tilbage, blev man enig om at afvise dem. Man vedtog ligeledes at opbevaring af fiskegarn ikke måtte finde sted.
Formanden var på valg, og ny formand blev Valdemar Jensen, og afgåede Rudolf Hansen blev næstformand.
Generalforsamling 24 oktober 1943, fremkommer Johan Hansen med et forslag om en kontingent nedsættelse, med den begrundelse at klubben var gældfri, og udgifterne minimale. Dette blev dog afvist med den begrundelse, at når vi kom til at sejle igen skulle der nok blive brug for pengene til nyanskaffelser m.m.
På generalforsamling 16 april 1944 kom købmand Emil Hansen ( far til den kendte fra radio og presse Arne ” Myggen ” Hansen) med en forespørgsel om anskaffelse af en kakkelovn til klubhuset, da mange medlemmer tilbragte aftenen her. Formanden mente ikke at dette var strengt påkrævet. Var der nogen der frøs, kunne de jo bare gå hjem. Det vedtoges at henlægge kakkelovnssagen til efterårsgeneralforsamlingen for videre behandling.
Der skulle også søges om sejltilladelse, og på generalforsamling 29. oktober 1944 måtte formanden berette, at politimesteren på klubbens andragende havde svaret, at de der ville sejle måtte henvende sig ude i sejlklubben, og hvor man havde det indtryk at sejlklubben ikke ønskede sammenarbejde med os, og det var også gået godt foruden.
Ellers var der kun problemer med at medlemmer satte sine cykler i klubhuset, til stort besvær for dem der ville benytte det.
Ellers skete der som sagt ikke meget i klubben i krigens år, men man fulgte med og havde livlige diskussioner. Man havde et stort kort og nogle kulørte nåle til afmærkning, og på den måde fulgte man slagets gang på fronterne. Sympatien lå selvfølgelig hos de allierede, og som Ludvig Schaumann skriver i jubilæums hæftet 1976, kunne han høre Kresjan Fyrbøder brøle ” Nu har Montgomery den unde satme fået røven på Rommel ” og så triumferende de ved at flytte kulørte nåle vestpå i den nordafrikanske ørken. Heldigvis faldt krigen heldig ud for Danmarks vedkommende.
D 22.april 1945 på generalforsamling, omtalte formanden at forholdene ikke havde bederet sig, og at udsigterne til at komme ud at sejle, nok lå langt ud i fremtiden. Formanden Valdemar Jensen bad sig samtidig fra for formandsposten. Ny formand blev Peter Hansen.
Under eventuel ankede Lykke over at materiale blev væk fra skuret, og man blev enige om at købe en dirkefri hængelås.
Det har man stadig !!!
På generalforsamling D. 5 november 1945, omtalte formanden at nu var freden kommet til Danmark, og som vi kunne takke de allierede for, og omtalte også det gode forhold der havde været i klubben under besættelsen, selvom diskussionerne ofte gik højt om krigens gang og dens udfald, og at den faldt heldig ud for Danmarks vedkommende, og det var vi glade og taknemlige for.
Man kan læse at der også i 1946 var et forslag om at klubben skulle indkøbe noget tovværk, og så kunne medlemmerne købe efter behag, og så var der heller ingen undskyldning for dårlige trosser, det vedtages. Et forslag om at kasserer og sekretær og opsynsmand blev kontingent frie blev også vedtaget.
Havnen havde også lovet klubben at få slået nogle nye pæle.
På generalforsamling 20 juli 1946, åbnede næstformanden mødet, med den en undskyldning om det sene tidspunkt, men at det skyldes formanden. Peter Hansen ville ikke have med klubbens administration at gøre mere. På denne generalforsamling var det oppe at opløse klubben, men nogle blev enige om at den skulle vedblive at bestå. Herluf Petersen blev klubbens femte formand.
Hvorfor denne begivenhed har fundet sted, står der ikke skrevet noget om, men bølgerne har nok stået højt.
Efterhånden var klubben blevet 10 år, og onsdag den 30. april 1947 kl 8:00 blev dagen fejret med pølsegilde i klubhuset. Til dette var der bevilget 100 kr. Derudover blev der bevilget 200 kr. til en skovtur.
I protokollen ligger en lille seddel skrevet af Henrik Bødker hvor han skriver at Han og Lange Finn protesterede over disse bevillinger, så længe der var stor mangel op ophalings grej. De blev lempet ud af klubhuset. Historien skulle være sandt nok !
D 8.maj 1949 fortælles der at der henstilles til at bruge nogle indkøbte blokke til ophaling, for at aflaste spillet som lige var repareret for 200 kr.
Havnepladslejen for større både blev hævet med 25 øre.
D 23.april 1950 fik klubben igen en ny formand, som blev Henry Olesen.
Man havde en sparekassebog med et indestående på 202,36 kr. og kasseren lå inde med 21,39 kr.
De næste år går igen med snak om pladser, dårlig fortøjning, pladsmanden der klager over at folk selv bytter om på de pladser han har anvist på land, renholdelse af pladsen, rettigheder ved salg af båd o.s.v.
Slæbestedet er også omtalt flere gange, med en del problemer.
For ophaling af fremmede både skulle betale 10 kr. hvorfra pladsmanden fik 3 kr. Skuret skulle udvides så der var plads til grej og cykler.
Jo man havde mange diskussioner omkring disse ting, og for at få det til at fungere.
D 8.april 1951 var der indkommet 84 kr. i kontingenter, udgifterne havde været 64 kr. og klubbens formue var på i alt 676,58 kr.
Igen fik klubben ny formand, som var Peter Madsen.
D 15.juni 1952 kunne formanden fortælle at der ville blive bygget en ny bro om ca. 14 dage, men at Slæbestedet kunne der ikke gøres noget ved foreløbig. Bankbogen var på 543,83 kr. en kassebeholdning på 48,78 kr. samt at formuen alt i alt var steget til 1042 kr. Det blev ligeledes vedtaget at Valdemar Jensen skulle sætte pladsen istand for 10 kr.
Der blev vedtaget en ny paragraf i klubbens love, § 11 som lød sådan:
Klubben kan kun ophæves, såfremt 2/3 af medlemmerne forlanger det. Ophører klubben sker afslutning ved en middag med underholdning m.m. for de til den tid værende medlemmer.
Denne paragraf svarer til vores paragraf 13 i dag, som dog har ændret sig en del, senest i 1999.
Generalforsamling D. 15. juni 1953 er noget af en historie i klubbens tid. Formand Peter Madsen var ikke mødt op, men havde lagt en besked om at han ikke ønskede at forsætte, men at blive udmeldt af klubben. Klubbens Næstformand Henry Olesen var heller ikke mødt op, på grund af sygdom og han ønskede heller ikke at forsætte, men også at udmelde sig af klubben. Der var mødt 16 mand til generalforsamling.
De stod nu overfor at skulle vælge en hel ny bestyrelse.
Klubbens nye formand blev Ole Rye.
Klubbens meget vellidte kasserer Søren Hansen skulle der også findes en afløser til, selvom klubben meget nødig ville give afkald på ham. Man fik således valgt en ny bestyrelses, og den nye kasserer var far til den nye formand.
Man besluttede ligeledes at alle klubbens både skulle bære klubbens stander, samt at pladsmanden skulle være flagmand, og det var da også sådan i mange år frem.
Den meget vellidte afgået kasserer Søren Hansen, blev udråbt som klubbens første æresmedlem på denne dag 15. juni 1953.
På et bestyrelses møde 12. november 1953 var næstformanden og pladsmanden ikke mødt op. Formanden gav den begrundelse at det nok var fordi at de to herrer egenrådig havde givet ordre til at lade det nye spil sætte op, skønt den øvrige bestyrelse var imod det. Man synes ikke at det var nødvendig at ofre 100 kr. på smedearbejde.
Hvis man selv havde gjort det havde det kun kostet 25 kr. Nu var man blevet præsenteret for en regning på 138 kr. og dette kunne den øvrige bestyrelse ikke godkende.
Man enedes om at lade det afgøre på en generalforsamling.
På den næste generalforsamling D. 28. november 1953, kom der da også vrøvl ud af det med spillet. Valgt ny næstformand og pladsmand, sådan!!
Derefter bestemte man at tilbyde frabrikken Majlund 100 kr. for arbejdet, i stedet for de 138 kr.
På et bestyrelses møde 8. januar 1956 snakker man om at der havde været en episode som var hændt på bådpladsen, hvor et medlem havde optrådt på en ikke videre pæn måde, og havde lovet pladsmanden klø. Man lavede en skrivelse og bad vedkommende give en skriftlig undskyldning.
På generalforsamling D. 20. april 1958 fik man igen ny formand, som blev Lykke Christensen.
Man fik ny pladsmand som fik 35 kr. årlig i løn.
Når man læser protokollen, så fornemmer man at pladsmanden i mange år var en utrolig vigtig person. Ham passede man på. Der er næsten ikke en generalforsamling eller et møde hvor pladsmanden ikke er omtalt.
Man havde da nok også mange problemer omkring spil, pladsen, materialeskuret, o.s.v.
De havde jo heller ikke så mange penge, og man læser da også om uddeling af benzin penge 2 kr. f.eks.
Problemer omkring broerne og pladsmangel, ja de havde nok at slås med dengang.
Pladsmanden bliver i denne periode også kontingent fri, hvilket han jo også er den dag i dag.
Man skal også huske på at, dengang betalte man kontingent direkte til kasseren, og på et tidspunkt i 1959, enes man om at medlemmerne selv skulle henvende sig til kasseren, og han ikke skulle rende efter dem der ikke betalte.
Så er det lidt nemmere i dag med giro og bankoverførelser, samt PBS.
Man var også i perioden medlem af D.M.U. Dansk Motorbåd Union.
Den største begivenhed fandt sted D. 16. oktober 1959. Klubben skiftede navn fra Horsens Bådeklub til vores nuværende Horsens Motorbåd klub.
Der havde forinden da været forslag om et klubnavn som Horsens Motorbåd Union, for så kunne man bruge Unionens stander, men det blev som nævnt vores nuværende navn.
Den 1. maj 1960 på generalforsamling, skiftede klubben formand. Ny blev Åge Mortensen.
En af de sjove bemærkninger man kan læse fra 1960 i protokollen fra en generalforsamling er:
” Så blev vi også enige om at formanden skulle betragtes som formand, og ikke som en hund”
Det kan der diskuteres meget om, men husk nu alle på at dette bestemte man tilbage i 1960.!!!!
Klubvognen bestemte man også skiftet ud, men også at beholde den gamle til at tage reparationer af både på.
Igen D. 19 marts 1961 blev der skrevet historie i klubben. Man fik en ny stander. Der var to forslag til stander. En blå med hvid båd, eller en rød med hvid båd. Den blå stander fik 6 stemmer og den røde 4 stemmer.
Den blå stander blev dog aldrig til noget, efter sigende på grund af stofmangel, og i 1963 var det den røde stander med hvid båd der var klubbens varetegn, og som først blev stiftet ud i 1984 med vores nuværende HMK stander, men mere om det senere.
I 1961 på en generalforsamling måtte man hente en revisor hos Horsens Bådeklub, da klubbens egne var bortfaldet. Man valgte en udefra så der ingen misforståelser opstod.
Generalforsamling 30. juni 1963, klubben fik igen ny formand, som blev Poul Eldemand, og som var en populær person blandt klubbens medlemmer.
Samme forsamling bestemte en kontingentforhøjelse på 10 kr. om året.
Det var på denne forsamling at den røde stander endelig blev besluttet, selvom den blå havde vundet tidligere.
I jubilæumshæftet fra 40 år skrives der et citat:
”Vi skulle jo nødig miste Kristian Murer som medlem, da det efter hans eget udsagn var den så møj kjønne stander, der gjorde at han blev medlem af klubben” Citat slut.
Lovene blev justeret i denne periode. Slæbestedet lavet om. Man diskuterede om pladsen tilhørte båden eller manden, og det førte til nye regler omkring pladser.
Man snakkede om at oprette et navigationskursus for alle medlemmer, og at klubben ville betale for hver deltager. Man skriver fra et bestyrelsesmøde at, til foråret skal alle have præsentabelt tovværk på bådene.
Generalforsamling D. 27. april 1965, ny formand Bent Sørensen.
Den 5. oktober 1965 meddelte den nye formand i et brev til bestyrelsen at han ikke ønskede at forsætte på grund af tids mangel. Næstformanden overtog derfor.
Man kan ikke læse nogen steder om næstformanden blev valgt, men at han bare overtog erhvervet, men det kan selvfølgelig være en fejl. Den nye formand hedder derfor fra generalforsamling D. 28. oktober 1965 H. Christensen.
På den samme forsamling var et forslag oppe om at både med dieselmotorer skulle af med mere i kontingent, hvilket dog blev sat i bero til senere.
På generalforsamling 14 april 1966, fortalte formanden at der nu kom lys på pladsen, efter en aftale med belysningsvæsnet. Han fortalte endvidere at havnemyndighederne ikke kunne bevilge en ny bro. Han klagede lidt over at der kom for få medlemmer når klubben havde arrangementer. På denne forsamling var formanden på valg, og ny formand blev Åge Mortensen, men det var den tidligere formand meget utilfreds med da Åge Mortensen havde været formand før og ikke vist interesse nok for klubben.
Samtidig blev det bestemt at oprette en byggefond, og at kontingentet skulle forhøjes med 10 kr. og puttes i fonden.
Der vedtages at ingen både kommer i vandet uden navn.!! Sådan!!
En ekstra ordinær generalforsamling 11. maj 1966. Her var en del diskussion, og et opgør mellem Hilmer Christensen og formanden Åge Mortensen. Åge Mortensen ønskede ikke at stille op igen, for som han udtalte, så ønskede han ikke at være formand for en børnehave.
Man valgte en ny formand Walter Rasmussen, som fik 15 stemmer ud af 22 mulige.
I Walters formands tid begyndte den hastige udvikling af fritidsfartøjer, og dermed også en udvidelse af vores havnepladser nedenfor klubhuset samt i sydhavnen. Klubben fik et motorspil til ophaling af både, en traktor og et nyt klubhus. I det hele taget må Walter siges at have gjort en stor indsats for klubben, og ingen gik forgæves til ham med et problem, uanset art. Walter Rasmussen er selv i dag en kendt person blandt mange af HMKs medlemmer.
I denne periode sørgede Carl og Mille for klubhuset, og at medlemmerne kunne hygge sig i det daglige. Disse to personer er meget omtalte selv i dag hos flere af de gamle medlemmer, og Carl blev da også senere valgt til æresmedlem.
2-9-1968 var der arrangeret en tur til snaptun med start kl 14:00. Det var meningen at deltagerne skulle have sejlet, men det blev udsat på grund af dårligt vejr, så man lejede en bus der af gik fra klubben kl 19:30. Turen var med fest på snaptun færgegård, og sluttede omkring midnat. 50 deltager.
På et bestyrelsesmøde D. 16-1-1969 fortalte formanden at havneudvalget havde indført havneafgift. Der skulle betales 50 kr. for hver båd, samt 10 kr. pr. kvadratmeter til havnen. Pengene skulle bruges til en havneudvidelse ved Langelinie og reparationer der var tale om at HMKs område skulle væk til andet formål.
40 medlemmer fra Horsens sejlklub havde meldt sig ud og stiftet en ny klub, Horsens Bådeklub.
Denne nye klubs medlemmer ville få et tilbud om at blive optaget I HMK på lige fod med de øvrige medlemmer.
HBH er i dag en selvstændig klub på havnen.